Lars Grenaae er maleriets grafiker. Hvor placerer man egentlig ham? Det er et godt spørgsmål. Hvad gælder brugen af medier, er der her tale om en kunstner, som tager udgangspunkt i grafikken. Men de fleste værker er unikaer og deler altså status med maleriet.
Lars Grenaae kombinerer grafiske tryk med olie, akryl, bladguld, kirsebærsovs, blod, sæd og snot. Det lyder måske ækelt, men faktisk befinder Grenaae sig i et uinvers som, hvad angår gestus, til tider tangerer det romantiske og sarte. Modsætningerne forsætter, når man afkoder værkerne og ser referencerne til højst inkompatible størrelser såsom kronhjorte og hygiejnebind, modelsamlesæt og dyreanalsex. Som Grenaaes gamle kunstprofessor engang sagde: "Det er jo ikke grafik, det er jo maleri!"
Hvad er der egentlig på færde i Grenaaes værker? Hvordan ville man beskrive dem? Hvilke historier fortæller han? Værkerne komplekse og bygget op af mange lag og tvetydige parallelhistorier. Mange kunstnere har arbejdet med denne form for sampling af billeder og tekster, men det som gør Grenaas værker noget helt særligt er den hysteriske præcision og intelligens hvormed han serverer sine værker på.
I et det markante værk London Calling (2006, 160 x 160 cm, grafik og blyant på papir), ser man tydeligt det virtuose i Grenaaes tilgang til billedkunsten. Man ser straks referencen til Jack Londons Call of the Wild,eller Ulvehunden om man vil. Ordet 'calling', referer til The Clash's sang London Calling, og igen ser man et af mandsansigtnerne fra Lichtensteins tegneserie hoveder som givetvis er fra værket Is he going to call me?. Hunden der er centralt placeret er blyantstegnet direkte på papiret, som trækker værket væk fra det det grafiske rerproduktive og gør det til et unika værk.
Værket ladet beskuerens øjes danserundt i manegen og man bliver ikke færdig med at kigge på elementerne før man igen gøres nysgerrig på en ny mulig sammenhæng imellem det man ser og det man tænker.
Det særligt fine ved dette værk er den måde Grenaae fortæller om ensomhed. Hvem ringer til hvem? Hvorfor ringer vedkommende ikke snart? Ulvehunden som kæmper alene i den store kolde polarnat, og punkabndet Clash somsom som vi faktisk tænker på, nemlig i meget skrøbelige tankebilleder, der forvirrer os og samler sig foran os, når vi tænker i de baner. Vores opfattelse af vores egen esomhed er jo netop så sprængfyldt med indtryk som vi ikke altid kan overskue.
Dette er netop pointen med Grenaaes geni, han mestrer at spille sammen og tilføre ny energi det følsomme tankespind, som vi alle sammen svæver rundt i, når en følelse som eksempel ensomhed trænget sig på. Og modsat Smike Käszners dødelige missil-moralisme og Hornsleths psykotiske ekspressionisme, er man i Grenaaes værkers nærvær hensat til det snu og impressionistiske.
Med denne nysgerrighed og dette mod til at sprænge grafikkens konventioner, er der ingen tvivl om, at Lars Grenaae står i en særegen position.
Gallery Poulsen er overbevist om at fremtiden en gang vil se tilbage og se Grenaaes værk som et af de meget store kvantespring indenfor grafikken.
