Decline in the garden of Eden - artification
Pen and brush with wash in indian ink and watercolor, 78 x 55 cm, 2012

 

Den gamle sætning fra Det Kongelige Teaters store tæppe, Ej Blot til Lyst, passer til Smike Käszners verden. Hans kunst er en løbende undersøgelse i samtidens tåbeligheder, idiosynkrasier, fordomme... Og helst på samme tid.

Med en knivskarp iagttagelse skærer han stykker ud af samtiden, som var det en døende fed ko. Dernæst steger, koger og snitter han stykkerne og kaster dem tilbage til sit måbende publikum. Politisk korrekthed er ikke en størrelse som bremser ham.

 

I værket 'Promise 72', (2007, 80x140 cm, computergrafik og olie på lærred) ser man halvdelen af liget af en selvmordsbombemand med indvoldene liggende foran sig. Rundt omkring på lærredet ses 72 mindre indsatte fotos af 'jomfruer' fra den virtuelle verden 'Second Life'.

 

På en manipulerende elegant og intelligent måde fordrejes vores tanker omkring fanatisme og eskapisme. Den muslimske tro lover selvmordsbomberen et 'second life', hvor der venter dem 72 smukke jomfruer. Hvad er 'det andet liv'? Drømmer vi os ikke alle sammen væk i takt med at forventningshorisonten bliver stadigt kortere og mulighederne uendelige? Og hvad er virkelighed i øvrigt? Nogle finder lykken på Internettets 'Second Life', andre i religionens svimlende store løfter.

 

Ofte vil Smike Käszners værker ved første øjekast syntes at levere en-dimensionelle og brutale budskaber. Men ved nærmere eftersyn består værkerne af flere lag og kan læses fra flere forskellige vinkler. Det gælder og i hans seneste serie som kredser om kunstens rolle som surrogat. Det som man tror er en kommentar til forfængelighed, viser sig at være en reference til forholdet mellem det naturligt skønne og det menneskeskabte skønne. Det som man tror er en simpel opstilling af modsætninger mellem det geometriske og det biologiske formsprog viser sig at handle om kunstens evne til at medvirke til at løse samtidsindividets identitetsarbejde.

 

Spørgsmålet om hvad vi bør investere i som individer, går igen i mange værker. Også de værker som hverken er maleri eller grafik.

 

I videoværket '101 fortrydelser' fra 2006, skabt i samarbejde med kollegaen Jan Krogsgård, handler det om at indkredse det ene spørgsmål som vi kan stille et andet menneske og som vil betyde at man får det bedste råd til, hvordan man selv skal leve sit eget liv.

 

101 gamle mennesker bliver spurgt, hvad de fortryder mest ikke gjorde. Det lille ord 'ikke' betyder at svaret kommer til at handle om graden af forløsning i forhold til de uendelige muligheder livet rummer - og dermed bliver svarene almengyldige.

 

Et samarbejde med et lille produktionsselskab betød at DR2 købte 'fortrydelserne' - men i en helt anden udgave, eftersom den oprindelige kunstversion havde en strobeskop-agtig flimrende karakter som kan resultere i at epileptikere får et anfald.

 

Med lidt grov forenkling, kan man måske sige at Smike Käszners værker handler om; hvor vi skal hen. Og imens overraskes vi andre, for hver gang vi tror han har valgt et medie, et sprog eller en stil så bryder han op og finder nye og stadigt mere raffinerede måder at holde et spejl op foran os.