WELCOME to GALLERY POULSEN COPENHAGEN Artists Exhibitions Poulsen Edition Contact, mailing list & opening hours About Gallery Poulsen Catalogues News Art Fairs
You are here:
Exhibitions Current & Previous Exhibitions
Katrine Naumann - An ode to her ( me and her ) Lets dance 2010


Pressemeddelelse:

Katrine Naumann
An ode to her (me and her) Let’s Dance


Katrine Naumann

An ode to her (me and her) Let’s Dance

16. april – 14. maj 2010

Som et fortættet lille, intimt univers, en flig af en nær relation og et privat rum, der dog kan genkendes og vækker erindringer i os alle, åbner Katrine Naumanns udstilling
An ode to her (me and her) Let’s Dance sig op for beskueren. Udstillingen kredser med værker og installationer i vidt forskellige materialer omkring emner som erindring, barndom, længsel, familien, hjemmet og relationer mellem mennesker, dog uden at give en definitiv og endegyldig læsning. Værkerne åbner i stedet feltet op for beskueren, der kan indtræde i uni-verset med sine egne minder, historier og forestillinger og nænsomt få vækket og igangsat det ofte ambivalente erindringsmaskineri.

Katrine Naumann (f. 1972) tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Hun arbejder i et bredt spektrum af medier, der indbefatter keramik, installation, fotografi, collage og grafik, og hendes udstil-linger udfolder sig ofte som en samlet helhed, hvor de enkelte værker relaterer sig til hinanden og skaber et specifikt rum for stemninger og narrationer. På udstillingen An ode to her (me and her) Let’s Dance indgår således både lyd, installation, keramikskulptur og fotografi. Naumanns tilgang spænder endvidere fra de formelle afsøgninger af medier og materialer til de mere eksistentielle, følelsesmæssige og til tider autobio-grafiske tematikker. I Naumanns keramiske værker, hvor transformationen af parfumeflakoner og kosmetik-emballage til ekstremt smukke keramiske “klumper” eller ophobninger åbner vores øjne op for disse ellers helt almindelige hverdagsobjekter og tvinger os til at se dem på ny uden kosmetik- og modeindustriens kommercialiserede logoisme og branding, er det formens og overfladens æstetik, der er i centrum. I udstillin-gen Debut, vist i Danske Grafikeres Hus i 2007, bevægede Naumann sig fra de formelle undersøgelser mod en afsøgning af identitet og identitetsdannelse, der udspillede sig gennem et netværk af tematikker, som vi alle kan genkende, fx subjektets forhold til familien her iblandet autobiografiske referencer.

I An ode to her (me and her) Lets Dance bygger Naumann videre på disse tematikker i et stemningsfyldt og emotionelt univers, der både er ekstremt privat og ekstremt almenmenneskeligt. Udgangspunktet for vær-kerne er en række objekter og fotografier fra Naumanns afdøde farmors hjem. Som titlen anslår, er udstillingen en hyldest til farmoren og forholdet mellem Naumann og hende, men i næste led bliver udstillingen på et mere kollektivt plan en hyldest til barndommens nære relationer og de forestillingsbilleder, der knytter sig dertil og følger individet helt op i voksenlivet.

Det første, der møder publikum, når det træder ind i Naumanns udstilling er den lidt sarte, melankolske og skrøbelige spilledåselyd af en Chopinmelodi. Lyden, der hverken er gennemtrængende eller dominerende, indhyller hele udstillingen med en sagtmodig grundstemning og bliver et besnærende incitament til at bevæge sig videre. Lyden stammer fra værket Chopin and Chanel, 2010, hvor et miniaturepiano i træ er udstillet på et langhåret “væg-til-væg-tæppe” i en glasmontre sammen med tre klassiske Chanel neglelakker. Den sagte, lidt melankolske spilledåse går langsommere og langsommere, og som intervenerende intervaller i lydsporet afspilles fragmenter af Abbas Dancing Queen, Julio Iglesias’ Amor, Nana Mouskouris Je t’aime og Roger Whittakers Mexican Whistler. Romantisk sukkermusik som en ældre dame typisk vil lytte til og som en lille pige kan danse og drømme til – og som vi alle kender. Lydsporet fører beskueren videre mod installationen Dancing Queen, hvor en fin selskabskjole med tyl og broderi drejer rundt, ophængt i loftet over et ægte tæppe. Den fine kjoles stærke tilhørsforhold til den krop, der engang bar den, forlener den med en uafviselig indeksikalitet. Som et spor efter det, der har været, svæver kjolen som et memento mori, der på én og samme tid forlener rummet med nærvær og fravær. Ligesom et fotografi udsiger brugt tøj det fraværende subjekt, men også vores egen skrøbelige eksistens. Den fine kjole i værket bliver sammen med lydsporet endvidere et billede på en lille piges univers, drømme og forestillinger, der netop er konstituerende for dannelsen af (kvindelig)identitet i vores kollektive register.

I forlængelse af Dancing Queen spreder en væginstallation sig med 12 sammensatte sættekasser. Sætte-kassen repræsenterer, hvordan vi samler, systematiserer og udstiller minder og affekter. Sættekassen er et redskab til at skabe struktur i erindringens virvar. Men Naumanns sættekasser muterer i alle retninger, og det stramme,
grid-agtige system er blevet opløst via påklistret papmaché, der peger på erindringens snirklede, ustringente og til tider tilfældige veje. Indsat i sættekassen ses dels et foto af en lille pigekrop i den fine kjole fra Dancing Queen samt af en lille, skrøbelige, blå glasdue, der sagtens kunne have været inventaret i en sættekasse. Duen symboliserer traditionelt frihed, men peger med sin skrøbelighed også på livets kompleksitet og flygtighed. Glasduen bringer således en snert af længsel, irrationalitet og frihedstrang ind i udstillingens univers.

I værket Flacon lump er en “klump” af kosmetikflasker i keramik udstillet på en fin guldbakke. Henover og indimellem parfumeflakonerne snor sig en tynd, flettet sølvtråd, hvis løse ender munder ud i tre garnnøgler. Sammen med musik rummer duft et stærk emotionelt og erindringsmæssigt supplement til fotografiets in-deksikale spor efter ‘det der har været’. Duft påminder den kære, elskede krop, men parfume og kosmetik peger også på det kvindelige univers med dets drømme og forestillinger. Den flettede sølvtråd, der vikler sig omkring flakonerne, refererer med sine garnnøgler dels til en ældre dames sirlige håndarbejde, men bliver samtidig også et billede på erindringens sammenflettede tråde og dens mange løse ender. Værket står som et billede på det sammenfiltrede og nære forhold, der kan opstå mellem to mennesker, men også på en sammenfiltret og kompleks eksistens, et liv der aldrig helt kan trevles op, og hvor der er rig mulighed for at flette videre på historierne.

En række interiørfotografier fremhæver små, tilfældige og i og for sig helt almindelige detaljer i et hjem. Lyset der dæmpes af et falmet gardin, en buket med kunstige blomster i en vindueskarm, en stikkontakt med slidte ledninger, nipsegenstande og fragmenter, der alle på forskellig vis indkredser, det menneske, der har levet her som en slags indirekte portrætter. Naumanns tyste og underspillede gengivelse af et hjem og et menneske er på en og samme tid privat og personlig og fyldt med ømhed, men samtidig indikerer interiørfotografierne også et rum, vi alle kan relatere os til med dets tidstypiske elementer og fortættede stemning, og fotografierne bliver således lige så meget en åbning mod vores eget erindringsmaskineri. I to af fotografierne ses en eksotisk og orientalsk kvinde og mand. Ligesom den lille glasdue peger disse på længslen efter det fremmede, eksotiske andet, der kiler sig ind i stuens pænhed og taler om en verden udenfor hjemmet. Værkerne er affotograferinger af fotografier ophængt i Naumanns farmors dagligstue, og henover de eksotiske portrætter lægger sig spejlinger af fotografen, der således gør opmærksom på sig selv og sin egen kontekst, og som dermed bliver en uomgængelig del, af det liv, der har udspillet sig.

Fotografiet hidrører i forlængelse af Roland Barthes’ berømte ontologi ‘det der har været’ og spiller dermed en væsentlig rolle i vores erindring. Men nyere forskning i visuel kultur med blandt andet Amelia Jones’ bodymemory begreb viser, at erindringen spiller på langt flere registre end de rent visuelle, der ellers har værret dominerende i vores billedorienterede verden. Ved at lade en hel række af medier indgå i udstillingen, vækker Naumann med An ode to her (me and her) Let’s Dance hele sanseapparatet hos beskueren og igangsætter dermed potentielt beskuerens body-memory-maskineri med dets snirklede minder og erindrings-fragmenter. Lyde, duftreferencer, illuderingen af “stue” med tæppe og sættekasser, den aflagte kjole, og fotografiernes indkredsning af et menneske, er alle modi, der indikerer en stemning og involverer beskueren til dels at bevæge sig rundt i det poetiske univers og dels at digte videre på de blot antydede narrationer.


Inger Marie Hahn Møller, Mag.art. i kunsthistorie
 




Information


Katrine Naumann - An ode to her ( me and her ) Lets dance runs from April 17th - May 14th.
Vernissage Fridag April 16th,  5 pm - 8


Gallery Poulsen Contemporary Fine Arts
Frederiksholms Kanal 4, st. th. Gården
1220 Kbh. K. Tlf.+45 4015 5588
 
info@gallerypoulsen.com
Opening hours: Wednesday thru Friday 13 -17, Saturday and every other day, by appointment, tel +45 - 40 15 55 88





Pressebilleder.

Eldon Garnet - Garden of Hell on Earth 2017 New York Academy of Art & Gallery Poulsen - Graduates 2017 The Cannonball Run: New Art from New York - part VIII 2017 Nicola Verlato - New Methodological Foundations for Contemporary Painting Jean-Pierre Roy - Certain of My Uncertainty 2017 Grand Opening of the new Gallery Poulsen Gallery Poulsen at Art on Paper New York 2017 Gallery Poulsen at Art Herning 2017 The Great Gallery Poulsen 'Off to New Location' Show 2016 Gallery Poulsen at Pulse Miami Beach 2016 Christian Rex van Minnen - Enantiodromia 2016 New York Academy of Art & Gallery Poulsen - Graduates 2016 Mu Pan - Your Mother Should Know 2016 Poulsen's Fifteen - New Art from New York - part VII 2016 Margaret Bowland - Power 2016 Stig Stasig - The Subface: Descendings 2016 John Jacobsmeyer - Knotty Children 2016 Telemarkens Helte - Gallery Poulsen at Dr. Holms Hotel 2016 Gallery Poulsen at Pulse New York 2016 Mi Ju - Yellow Cocoon 2016 Gallery Poulsen at Art Herning 2016 Christmas 2015 Rainer Hosch - Photographs 2015 Gallery Poulsen at Pulse Miami Beach 2015 New York Academy of Art & Gallery Poulsen - Graduates 2015 Knock the Wind 2015 Blaze of Glory - New Art from New York Part VI 2015 Alfred Steiner - Anything goes 2015 The Copenhagen Interpretation Vol. 2 2015 Leonard Cohen - Hey, that's a way to say goodbye 2015 The Copenhagen Interpretation 2015 William Powhida - Dear Copenhagen 2015 Gallery Poulsen at Pulse New York 2015 John Jacobsmeyer - It Came From a Pine Box 2015 Gallery Poulsen at Art Herning 2015 Jacob Dahlstrup - The Big Impossible 2014 Escape From New York! New Garde Now 2014 Isaac Arvold - These Hands Are Monsters 2014 HEAT - New Art for the Summer 2014 Christian Rex van Minnen - Glazed and Confused 2014 Tom Sanford - The Lives of The Artists 2014 Eric Inkala - Pop-Up Exhibition 2014 Jean-Pierre Roy - The New Me Is Already Old 2014 Group Show With gallery Artists 2014 Gallery Poulsen - 10 Years Anniversary Show 2013 Aaron Johnson - Sock Paintings 2013 Leonard Cohen i Rungsted Havn Jade Townsend - Vera Historia 2013 Leonard Cohen - Artworks 2013 The Wild Bunch - New Art From New York #3 2013 Debra Hampton - Volta 9 Basel 2013 Mi Ju - Seed Bomb 2013 Barnaby Whitfield - There's A Story in Which My Eyes Shut - 2013 Vuk Vidor - Newton 2013 Jade Townsend - Volta New York - 2013 Eric White & Daniel Davidson - Magic Kingdom 2013 Smike Käszner - Derfra Min Verden Går 2012 Alfred Steiner - Bleeding Afro 2012 The 2012 Christmas Print - Roll On Floor Laughing by Lars Grenaae Jade Townsend & William Powhida - Bellum Omnium Contra Omnes 2012 The Late Summer Group Show 2012 Lee Materazzi - Finding Myself at Home Aaron Johnson - Liberty Chomp Jonas Pihl - Multiverse Rainer Hosch - New York New York Drawn To You - Works on Paper from New York Debra Hampton - Emblems of Empire Peter Ravn - He Chose The Wrong Career Tom Sanford - The Decline Of Western Civilization Part III Bitches Brew - New Art From New York Part II "Before Summer" & Welcome Mr. Barnaby Whitfield (US) Welcome Jonas Pihl Michael Anderson (US) - Equal Opportunity Destroyer 2011 The World According To Smike 2011 Kristleifur Björnsson (IS) - The Nest 2011 ART Herning 2011 The Poulsen X-Mas Show 2010 The Christmas Print 2010 Aaron Johnson - Scars & Stripes 2010 Javier Aguilera - Otaku Rider 2010 Jon Stahn - Love Is Our Law 2010 The Irascible Assholes - New Paintings from New York 2010 Gallery Poulsen Rykker I Kødbyen 2010 Camilla Rasborg - Shaky 2010 Jeanne Susplugas - Surrounded 2010 Katrine Naumann - An ode to her ( me and her ) Lets dance 2010 Vuk Vidor - If you´re looking for trouble you came to the right place 2010 Claus Handgaard Jørgensen - Stating the Obvious 2010 Poulsen on Paper 2010 Artistes de garde - Colonel 2009/10 Juletrykket 2009 Peter Ravn - DURCH[FÜR]GEGEN[OHNE]UM Ann Sophie Stærk - From My Glam Rock Metropolitan Home Eldon Garnet - Dominion Jakob Nørregård - The Worlds Until Now Biggest Artwork - Sunship Mikkel Carl - Evil is in the eye of the beholder Michael Milunovich - ANY ATOM of FEAR Lars Ravn i Herning The buzz of urban surroundings - Summershow Regrouping Herning 2009 Andrew Nygaard - Twisted and prescripted: The Andy-dandy paint show 2009 Javier Aguilera - Akira in my head 2009 Smike Käszner - Das absolut abstraktes ist das totales halal 2009 Vuk Vidor - New Adventures Of The Skintrade 2009 Christmas at Poulsens 2008 Årets juletryk fra Gallery Poulsen 2008 Lars Grenaae - The Deadly Jester 2008 Søren Dahlgaard - The Dough Warrior painting show! 2008 Hello Summer! 2008 The Smike Käszner Show 2008 The Vuk Vidor Show 2008 Årets juletryk fra Gallery Poulsen 2007 Fours Fridays Groupshow 2007