ANN SOPHIE STÆRK - FROM MY GLAM ROCK METROPOLITAN HOME


6. November - 28. november 2009 I Herning

"FROM MY GLAM ROCK METROPOLITAN HOME" er en udstilling af Ann Sophie Stærk.

Titlen beskriver essensen af Ann Sophie Stærks univers, der har metropol og interiør som omdrejningspunkter. Metropol er for Ann Sophie Staerk et spændingsfelt af butiksfacader, spejlinger og forskydninger - et sted i konstant udveksling med sine 'brugere'; mennesker i byens rum. Kunstneren skildrer metropolens metamorfoser, hvor myter, forestillinger om hjem og organiske former skaber nye betydninger og forvandlinger af byens kendte arealer og fortællinger.
Interiør er den funktionelle nødvendighed i metropolen, dens fortsættelse eller en oase i modsætning til den travle hektiske by.

"Glam rock" er en visuel stil, der blender rock og pop og mimer glitter, mønstre og farver. Det er en fascination og ironisk distance i forhold til super stjerner, hungeren efter kendthed, plexiglas og skinnende overflader.

Stærk skaber et særligt rum - en slags interiør landskab. Hendes malerier er visioner af velkendte urbane interiører, der oprindeligt er indkapslet som digitale snapshots.

Stærks billedlige univers udspringer af hendes nuværende bopæl New York og hendes hjemby København. Manhattans virvar, tempo, mylder af mennesker og uimodståelige livskraft står i kontrast til den rolige danske stad, hvor natur og design spiller en rolle i både by og hjem.

Som en iagttager udforsker kunstneren byens arealer og rum og hjemmets domæne. Disse felter fusioneres i hendes kunst og muterer til drømmeagtige, konstellationer, der er sprængfyldt med energi. Stærk frigør dagligdags objekter og områder fra deres oprindelige funktion, så abstrakte og udefinerbare elementer skaber illusionen om et landskab eller et rum. Tilskueren drages ind i en verden, der flyder i en zone mellem abstraktion og figurative, genkendelige former.

Ann Sophie Stærk er uddannet på Det kongelige Danske Kunstakademi i 1999.

Ann Sophie Stærk har haft udstillinger i ind- og udland, på bl.a Horsens Kunstmuseum, Den Fri Udstillingsbygning, DCA Gallery i New York, Scope Art Fair, Art Basel, Miami og Galleri Maria Lund, Paris.

__________________________________________________________________________

Information


Der er fernisering på From My Glam Rock Metropolitan Home, fredag den 6 november fra kl. 16.00 til 20.00. Udstillingen løber frem til den 28. november

Anmeldelse

Gallery Poulsen Herning
Nørgaards Alle 20, baghuset
7400 Herning. Tlf.+45 2628 0102
www.gallerypoulsen.com
[email protected]

Opening hours: Thursday and Friday 13 -17, Saturday and every other day, by appointment, tel +45 2628 0102
__________________________________________________________________________