Derfra min verden går…
Danmark i billeder hos Gallery Poulsen

Idé

Det emblematiske maleri, der indeholder en national fortælling, er blevet en sjældenhed. Før modernismen var det fortællende maleri, der beskrev store danskeres bedrifter eller store nationale begivenheder, ikke et særsyn.
Men af emblematiske nationale billeder, skabt i nyere tid, er der kun få. Mest kendt er Bjørn Nørgaards gobeliner. Man kunne også nævne Peter Carlsens Danmarksportræt af Fogh-perioden.
I forbindelse med en serie verdenskort som jeg har malet, er opstået tanken om en serie Danske malerier. De enkelte malerier rummer hver et tema – som f.eks. Vort kulturelle folk, Kongeriget nu og før (dvs. Grønland, Island, Skåne, Færøerne), Danmark – på godt og ondt, Danmark – den mangfoldige fortælling, osv.
Jeg er i den forbindelse inspireret af Richs kaffealbum – som bla. udgav: Jorden rundt med Richs (1938), Vort folk i 100 år (1964), Fritidens glæder (1943), Vort flittige folk (1939) og Ud i vort skønne land (1935).

Udfordringer

Indholdsmæssigt er den store udfordring at det ikke forfalder til endimensionelle ironiske kommentarer. Snarere gælder det om, at lade malerierne rummer flere lag fortælling.

Teknik

Ligesom med mine verdenskort vil jeg forsat blande print på lærred med maleri. Selve den malede del består af akryl, olie og spray (ofte stencil der bliver sprayet). Hermed rummer billedet både det meget stramme (grafiske) og det løse (maleriske) som støder sammen og skaber spænding på samme måde, som områder udført som det klassiske lagdelte oliemaleri støder sammen med stencil sprayet med fluorescerende farver.

Relation

Danmarks malerierne indgår i et større langsigtet projekt, hvor det danske også undersøges fra to andre kunstneriske vinkler, nemlig film og ord. Med både en fortælling om Danmark i maleri, film og ord er det ambitionen at skabe en større sammenhængende og sammenfattende national fortælling.

Værende et lille land, er det forståeligt at vende blikket udad, når det gælder inspiration og forklaringer. Når det gælder billedkunst, er fokus som oftest rettet mod Berlin, London og New York. Men for alt hvad disse “hot spots” måtte indeholde, så har de dog ikke den fortælling som gør Danmark og dets nordlige naboer særegen: Velfærdsstaten.

Historisk set er det ganske unik, at der har fandtes et sted, hvor goder og rettigheder bliv rimeligt fordelt. Hvor folk, rimeligvis kunne stole på, at både naboen og staten ville dem det godt. Og hvor tilliden til hinanden var større end noget andet sted.

Men velfærdsstaten var nu også fortællingen om naivitet, konformitet og homogenitet. Nødvendige ingredienser som indgik i det bindemiddel, der holdt fortællingen sammen. Når jeg skriver i datid, så skyldes det, at det er en unik æra, der syntes at være ved at rende ud. Velfærdsstaten findes næppe, når vi er nået et stykke længere ind i det 21. Århundrede. Så meget mere grund til at dokumentere det på kunstnerisk vis nu.

Smike Käszner
December 2012